SHOCKWAVE

Hvad er shockwave?

Shockwave er en fysioterapeutisk behandlingsmetode med højenergiske trykbølger, som målrettet stimulerer kroppens egne helingsprocesser ved kroniske og langvarige muskel- og senetilstande. Shockwave kan bidrage til øget blodgennemstrømning, nedsat smerte og fremmet vævsreparation, og anvendes ofte ved tendinopatier, overbelastningsgener og forkalkninger.

 

Fokuseret og radierende shockwave

Fokuseret shockwave
Fokuseret shockwave arbejder dybt og præcist mod et afgrænset område, hvilket egner sig til strukturer som sener, arvæv og mere dybtliggende gener.

Radierende shockwave
Radierende shockwave dækker et bredere område og er velegnet til muskel- og bløddelsproblematikker.

Valg af metode sker altid på baggrund af en fysioterapeutisk vurdering i konsultationen.

 

Pris
Der tillægges 150 kr. for shockwave-behandling ud over prisen for konsultationen.

Shockwave udføres af Mette

Hvad behandler vi med shockwave?

Shockwave kan være relevant ved fx:

  • Hæl- og svangsenesmerter
  • Achillessene- og patellasenesmerter
  • Tennis- og golfalbue
  • Løber- og springerknæ
  • Forkalkninger og langvarige overbelastningsgener

Shockwave indgår som en del af et samlet behandlingstilbud og kombineres typisk med vejledning, øvelsesterapi og belastningsstyring.