CUPPING
Hvad er cupping?
Ved behandling med cupping anvender vi mindre sugekopper af plast eller silikone, som placeres på relevante steder på huden i forhold til din problematik. Kopperne skaber et let vakuum på huden, som stimulerer blodcirkulationen, løsner muskler og bindevæv, hvilket kan lindre smerter og muskelspændinger. Vi anvender cupping i kombination med andre af vores behandlingsmetoder, og behandlingen tilpasses altid dine behov, hvad end det handler om smertelindring, afspænding eller restitution efter træning.
Dynamisk cupping
Ved glidende cupping anvender vi massageolie eller creme, hvorved man kan bevæge koppen rundt på huden og behandle forskellige områder på samme tid.
Denne form for cupping efterlader ikke mærker.
Statisk cupping
Ved statisk cupping bliver kopperne siddende på samme sted i 5-10 min. og dette kan efterlade rødlige mærker, som kan være til stede i et par dage og op til et par uger.
Cupping udføres af Mette og Per
Hvad behandler vi med cupping?
Vi anvender typisk cupping ved smerter og muskelspændinger i ryg og nakke, men det kan også anvendes på ben og arme. Cupping kan ligeledes være yderst effektivt for øget restitution efter træningspas.