STRESSVEJLEDNING

Stressvejledning hos mig

Tilgang

Ved stressvejledning benytter jeg en psykomotorisk tilgang, hvor jeg kombinerer samtale og kropsterapi, så der tages hånd om både psykiske og fysiske stresssymptomer. Jeg arbejder ud fra den forståelse, at psykiske og fysiske stresssymptomer påvirker hinanden indbyrdes, og derfor giver det bedst mening at adressere begge aspekter. Mine metoder retter sig imod ro til at acceptere det, som du ikke kan ændre – og mod og styrke til målrettet at ændre resten.

Forløb

Et forløb hos mig starter med en gratis uforpligtende samtale, hvor vi taler om dine udfordringer, ønsker og forventninger til stressvejledning. Under samtalen forsøger jeg at finde ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig med dine udfordringer, og du kan ligeledes få en idé om, hvorvidt vi er et godt match til at starte et forløb sammen.

 Såfremt vi beslutter at starte et forløb, så vil dette bestå af 7 konsultationer, hvoraf de første 3 vil være en kombination af samtale og kropsterapi. Du vil undervejs i forløbet blive bedt om at udføre hjemmearbejde omkring din nuværende situation samt dine ønsker for din fremtidige situation, og det er vigtigt, at du arbejder seriøst med dette, så vi kan få det bedst mulige ud af vores tid sammen. Hvis du gennem hele forløbet følger mine anbefalinger og gør dit hjemmearbejde, så vil jeg være din personlige tovholder og din sikre støtte gennem hele forløbet.

Du vil ved forløbets afslutning være udstyret med redskaber, som vil gøre dig i stand til at håndtere din nuværende stress på en god og fornuftig måde, og du vil hermed have gode muligheder for at forebygge fremtidig stress.

Play Video

Janne Birkedal

Janne1,1

I mere end 20 år har jeg arbejdet med mennesker, og jeg finder det virkelig bekræftende at få lov at være med til at gøre en forskel i andres liv. Jeg har selv tidligere i mit liv haft stress, hvilket har givet mig en god indsigt og forståelse for andre i samme situation.

Jeg er nysgerrig af natur, og jeg holder mig konstant opdateret på den seneste viden inden for mit fag ved nye kurser og uddannelser. Jeg har en evidensbaseret uddannelse inden for stresshåndtering, som jeg har valgt at kombinere med mine andre uddannelser inden for massage, zoneterapi og akupunktur.

Rent privat har jeg valgt at bo på landet, hvor jeg kan nyde naturen omkring mig og koble helt af. Jeg tegner, maler, laver slægtsforskning, går skønne ture og dyrker yoga, og så er jeg stor fan af Formel 1.

Udtalelse

“Lever du med stress og har svært ved at overskue dagligdagen, så kan jeg varmt anbefale et forløb hos stressvejleder Janne. Jeg har oplevet hvordan jeg med Jannes hjælp på relativt få uger, har formået at ændre min indstilling og tilgang til dagligdagens udfordringer ved hjælp af en række værktøjer. Janne har været min tovholder og har – med udgangspunkt i mit liv – guidet og motiveret mig til at få styr på mine prioriteringer og få livsglæden tilbage. Særligt vil jeg fremhæve Jannes både empatiske og professionelle væremåde. Takket være Janne har jeg i dag en værktøjskasse, som holder mig på sporet, også når der er modgang. Jeg har fået nye, gode vaner og tanker til at nå mine mål for mit liv. Jeg har fået mere balance, så det ikke længere er stressen, som styrer mit liv. Forløbet hos Janne har givet mig en langt bedre selvforståelse og ikke mindst mere overskud..”

Bettina